Sideborde

Mangler du et æstetisk og funktionelt møbel? Et sidebord er noget, der passer ind i enhver indretning. Skab komfort og flot boligindretning med vores store og eksklusive udvalg af sideborde. 

Forny indretningen med et sidebord

Trænger din stue, soveværelse eller måske din entre til en opfriskning, kan du nemt forny indretningen ved at vælge et af de mange sideborde, som Moodings tilbyder. Vi har lidt til en hver smag. Er der trængt med plads i entreen, men kunne du godt tænke dig et sidebord, hvor du kan lægge dine nøgler, når du kommer ind af døren, er det smukke, enkle og stilrene Yeh Wall Table måske noget for dig. Bordet har kun to ben og hviler op af væggen, men tro ikke, at det gør det ustabilt. 

Er du til lækre materialer og et funktionelt design, vil du næppe gå forgæves ved det fine Flip Around-møbel fra Menu, som samler tre løsninger i ét design. Bordet fungerer både som taburet, bord og bakke – og du har dermed et væld af muligheder i det lille hjem eller blot et stilfuldt møbel i den moderne indretning. Eller er du på udkig efter et sofabord i lækkert design med opbevaringsplads, så du hurtigt kan gemme dine magasiner og noter væk, når der kommer gæster – så tjek Turning Table ud, som danner de perfekte rammer i en travl hverdag.

Stilrent eller praktisk sidebord

Lige meget om du søger en praktisk løsning eller et lækkert design, der træder frem i din boligindretning, er det selvfølgelig vigtigt, at møblet opfylder dine krav til størrelse, materiale og form. Materialevalg har også betydning i forhold til, hvor nemt det er at rengøre og vedligeholde - - de pulverlakerede stål sideborde fra Menu er flotte og praktiske, når de mindste tumbler rundt og sætter fedtfingre. Hos Moodings finder du et udvalg af flotte møbler, som både passer til den travle børnefamilie, der skal have flotte praktiske møbler, men også til det moderne par, der ønsker lækkert råt træ, der er lidt mere sart.

Vores udvalg af sideborde

Hos Moodings elsker vi kvalitetsmøbler og flot indretning, hvilket er tydeligt afspejlet i vores sortiment af sideborde. Vi har gjort vores ypperste for at samle et stort og flot udvalg af de lækreste sideborde på markedet.  Find dit sidebord hos Moodings, hvor du kan købe flotte sideborde fra Ferm Living, Menu, Hay, Eberhart Furniture, Nordal, House Doctor, Hübsch, 101 Copenhagen, Gubi, Muuto, By Lassen, Mater, Skagerak, Lindebjerg Design, &Tradition, Fritz Hansen og mange flere af de absolut bedste brands i Danmark.  Som du nok kan både se og læse, så finder du virkelig et stærkt udvalg af sideborde, der er særligt velegnede til den moderne og æstetiske indretning. 

Sidebord til sofa 

Et sidebord er som skabt til at stå ved siden af en sofa. Vi kender alle til den situation, hvor vi sidder og slapper af for enden af sofaen. Alt er godt, du slapper af, men du har ingen steder at stille din kop, din telefon og andre ting.  Hvad gør man så? Man anskaffer sig selvfølgelig et sidebord, der kan stå ved siden af din sofa. Et sidebord er et enormt praktisk og funktionelt møbel, der virkelig kan gøre de afslappende stunder en smule bedre.  Omvendt er det i lige så høj grad også et æstetisk møbel, der giver en speciel elegance og personligt præg på din bolig. Hos Moodings har vi et stort og flot udvalg af sideborde til din sofa, lænestol og lignende. 

Sidebord i marmor

Et sidebord er et elegant møbel i sig selv, men vælger man oven i købet et sidebord, der er lavet af marmor, så får man altså et ekstremt elegant og flot sidebord, der giver et råt og minimalistisk udtryk.  Et Plinth sidebord fra Menu er et fantastisk eksempel på en et smukt sidebord i marmor, der er designet ud fra en moderne filosofi om, at sidebordet skal være et unikt og personligt møbel, der er lavet i den bedst mulige kvalitet.  Sideborde i marmor er ekstremt nemme at vedligeholde og kan stort set ikke slides op. Du kan altså trygt udsætte et sidebord i marmor for alverdens ting, uden at skulle bekymre sig om levetiden for sidebordet.  Når du vælger et sidebord i marmor, så har du et møbel for livet, hvis du ønsker det, som også kan gå videre til den næste generation. Køb dit sidebord i marmor hos Moodings, som du naturligvis altid får leveret gratis og hurtigt. 

Sidebord i træ

Ønsker man et sidebord i træ, så har vi selvfølgelig også et flot udvalg af dette. Et sidebord i træ giver et klassisk og elegant udtryk, hvor træet virkelig viser sig fra sin mest elegante og lette side.  Et sidebord i træ har den store fordel, at den går sammen med stort set alle møbler og typer af indretning. Det er et klassisk materiale og udtryk, man kan finde i langt de fleste hjem, hvorfor et sidebord i træ også vil passe ind i langt de fleste boligindretninger. 

Hvad er et sidebord? 

Det er ikke alle, der overvejer et sidebord, når de går igang med at indrette. Et sidebord minder på mange måder om et sofabord, og har ofte samme funktion og udtryk, men er som oftest mindre og i nogle tilfælde også højere.  Et sidebord bruges enten i stedet for et sofabord, eller i forbindelse med det. Eksempelvis har mange et sidebord ved siden af deres sofa, lænestol eller lignende, hvor man kan placere forskellige ting som drikkevarer, en bog, fjernbetjening, telefon eller lignende.  En sidebord kan være et mere elegant og let alternativ til sofabordet, og bruges mange gange i moderne indretning i stedet for det traditionelle sofabord. Et sidebord har også den store fordel, at man kan placere den mange steder, hvilket selvsagt giver en masse indretningsmuligheder. 

Sådan skaber du en flot indretning med et sidebord

Når du køber dit første sidebord, så er du allerede godt på vej til at skabe en ny og flot indretning. Det er langt fra alle hjem, hvor man finder et sidebord, men i de hjem, hvor man gør, vil man typisk opleve, at der er blevet kræset ekstra om indretningen og detaljerne.  Et sidebord er perfekt til dig, der leder efter det lille ekstra møbel, der kan fuldende din indretning. Eksempelvis er det perfekt til et sofahjørne, hvor du har brug for noget ekstra kant og udtryk, eller i et læsehjørne, hvor den kan stå ved siden af en flot lænestol.  Sideborde kan med fordel også bruges som natbord. Både størrelsen og højden gør, at sideborde kan være enormt velegnet som natbord. Du kan give dit soveværelse et stort løft ved at bruge sideborde, enten på hver sin side af sengen eller blot i den ene side.
612 produkter